Bourgognes druesorter

Pinot noir

Pinot noir dækker 36% af vinmarkerne, og det er denne drue, der har skabt Bourgognes ry som et af verdens bedste rødvinsområder. Pinot noir-planten giver tætte klaser, og de små sortviolette druer indeholder en farveløs, men sukkerholdig velsmagende saft. Rødvinen får sin farve, når saften gærer i kontakt med drueskindet, der afgiver sin farve til vinen, som får den kendte smukke røde farve.

Chardonnay

Chardonnay er den mest plantede druesort og vokser på 46% af det beplantede areal. Den er ligesom pinot noir en gammel druesort i Bourgogne, og det er den, der har givet Bourgogne ryet for at være verdens bedste område for tørre hvidvine med Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Mâconnais og Chablis som de mest anerkendte områder. Planten giver større og mindre kompakte klaser end pinot noir, og de små druer har en smuk gylden farve, når de er modne.

Aligoté

Aligoté er en meget gammel druesort i Bourgogne, men er nu kun plantet på 6% af vinmarkerne. Det er en kraftigt voksende sort, og den giver flere og større druer end chardonnay. Vinen, der bliver lavet på aligoté, opkaldes ikke efter det præcise sted hvor druerne vokser, bortset fra i kommunen Bouzeron, men hedder blot Bourgogne Aligoté. Druerne bruges også til at lave Crémant de Bourgogne.

Gamay

Gamay er gennem årene trængt noget tilbage af Pinot Noir, så den nu kun dækker 11% af arealet. Det er en frugtbar sort med store druer, og i Bourgogne giver den lette, behagelige og duftrige vine, især i Mâcon-området. Den blandes undertiden med pinot noir, og vinen hedder så Bourgogne-Passetoutgrains. - På kun 1% af det samlede areal dyrkes andre druesorter end de fire kendte.